Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg give alle mine ansatte et obligatorisk kursus i korrekt supermarkedsopførsel.Vi har alle prøvet at blive fanget bag en pensionist i en kø. De tager hvad der føles som en evighed om at lægge varerne op på båndet - også længere end deres alder retfærdiggør - og endnu længere om at finde kontanterne frem, da de som regel ikke bruger kort og af en eller anden grund helst vil betale med lige penge.
Når jeg bevidst forsøger at handle ind efter klokken 18, er det fordi jeg forventer at supermarkedet vel så er nogenlunde pensionistfrit. Det er det sådan set også, og hvis man endelig støder på et enkelt gråhåret hoved, kan man som regel spotte det på afstand og vælge en anden kø.
I dag så jeg ingen pensionister, da jeg nærmede mig kassen, og troede derfor at den hellige grav var velforvaret. Men nej - den midaldrende kvinde foran mig viste sig at have sin helt egen måde at håndtere denne dagligdags situation på. Først ventede hun til kunden foran hende var næsten helt færdig, før hun overhovedet begyndte at lægge sine varer på båndet. Desuden insisterede hun på at stille dem op én efter én på en lang smal linje i den ene side af båndet, i stedet for at brede sig fra kant til kant. Endelig ventede hun med at sætte sit kort i kortlæseren til hun havde stået og stirret ned i sin pung i mindst et minut - og der stod vel at mærke adskillige mennesker bag os i køen.
Pensionister kan man bære over med, og børn har sjovt nok ingen problemer med at holde et anstændigt tempo i køen. Jeg kan kun konkludere, at det må være opdragelsen af mine forældres generation, den er gal med. Måske skulle supermarkederne have et særligt supermarkedspoliti med beføjelse til at idømme disse smølere samfundstjeneste. Den kunne så passende bestå i at de skulle arbejde et par uger som kassedame og føle konsekvenserne af smøleriet på deres egen krop.
Så ville det måske kun tage fem minutter, ligesom de lover i reklamerne...
