Boganmeldelse: The Forever War

The Forever War af Joe Haldeman nævnes ofte som en science fiction-klassiker. Ikke desto mindre fik jeg først for nylig taget mig sammen til at læse den - men det var bestemt umagen værd.

Historien starter i 2007, hvor hovedpersonen William Mandella sammen med andre blomster af verdens ungdom tvangsrekrutteres til at kæmpe mod en race af rumvæsner, som menneskeheden lige har mødt (bogen er altså blevet lidt anakronistisk siden den udkom i 1974, men det gør nu ingen forskel for budskabet).

Efter endt oplæring bliver Mandella og hans enhed sendt i kamp. Der er bare en lille hage: i modsætning til de fleste andre sci fi-forfattere finder Haldeman ikke på en nem forklaring på interstellar rumfart, à la warp drive eller hyperspace. Han holder sig til Einsteins relativitetsteori om at tiden for den rumrejsende går langsommere jo hurtigere man bevæger sig; for soldaterne tager en tur til en fjendtlig planet tur/retur måske et år, men på Jorden er der gået flere generationer når de kommer hjem. Familie og venner er alle sammen døde, og hele samfundet har ændret sig radikalt. De utilpassede soldater har ikke andet valg end at lade sig udskibe igen; der er ikke nogen grund for dem til at blive hjemme. Til sidst, da krigen er ovre, er der gået mere end tusind år på Jorden, men Mandella er relativt set stadigvæk kun i fyrrerne. Den verden han kendte - og som han kæmpede for at bevare - findes ikke mere. De andre, yngre soldater taler ikke engang engelsk mere, men må lære sig hans oldgamle sprog så de kan tage imod hans ordrer. Og som en form for ondskabsfuld ironi viser det sig, at rumvæsnerne måske ikke var helt så fjendtlige, som man troede.

Det er netop dette aspekt af historien, der gør bogen så god. Hvordan håndterer soldater den vanskelige situation at vende tilbage til et civilt liv - og hvad gør samfundet for at hjælpe dem med at vende tilbage? Haldeman er selv Vietnam-veteran, og bogen er da også tydeligvis en analogi over netop dén meningsløse krig, men historien har lige så stor relevans i dag, som den havde for Haldemans egen generation. Der er en del nutidige politikere, der kunne have godt af at læse The Forever War - men jeg vil nu også anbefale alle andre at læse den. Der er masser af stof til eftertanke.

N.B.: Hvis man kan lide bogen, er det også værd at kaste et blik på fortsættelsen Forever Free og Forever Peace, som foregår i samme univers men ikke er direkte relateret til de to andre.