onsdag den 29. oktober 2008

Boganmeldelse: Jhereg

Tag en række klassiske crime noir-elementer: lyssky gangstere, tillokkende femme fatales og helte med personlige problemer. Sæt historien i en klassisk (og meget detaljeret) fantasy-verden med middelaldermiljø, monstre og magi. Tilføj så en passende mængde bidende skarp humor. Det er Raymond Chandler møder Mario Puzo møder Tolkien. Det er også opskriften på Steven Brusts serie af bøger om lejemorderen Vlad Taltos, hvoraf den første er Jhereg - og det er en forbandet god opskrift.

Vlad lever i en storby og et imperium, der regeres af en race af elveragtige væsener, som udgør overklassen. Som menneske tilhører Vlad derfor underklassen, men han har dog arbejdet sig op til en vis position. Han er nemlig ikke bare lejemorder; han er også en slags crimelord eller mini-godfather i sin del af byen. Det betyder naturligt nok, at hans konkurrenter ofte er ude efter ham. Når han samtidig lader sig hyre til at slå folk ihjel for penge (selv om døden i denne verden ikke nødvendigvis er permanent), er det ikke overraskende, at han har skaffet sig en hel del fjender. Det gør hans hverdag yderst interessant at følge.

Bogens titel er i øvrigt både navnet på den kaste Vlad tilhører og den type "kæledyr" han har: en lille, dragelignende skabning, der sidder på hans skulder og beskytter ham - men også kommer med sarkastiske bemærkninger når han har mindst brug for det.

Detektivromaner og sword & sorcery er to af mine favorit-genrer, og jeg elsker også underspillet humor og ironi. Denne serie indeholder alle disse elementer. Det der først og fremmest gør den værd at læse, er dog det faktum at Brust bare skriver utroligt godt. Hans beherskelse af det engelske sprog er fremragende. Simpelthen fremragende. Jeg tog jævnligt mig selv i at måtte læse et afsnit igen for at være sikker på jeg havde fået alle betydningerne med.

Serien består af indtil videre 11 bøger, og der er planlagt 19. Hvis man har samme smag som mig, kan jeg kun anbefale dem alle på det varmeste.

mandag den 20. oktober 2008

Boganmeldelse: The Grand Tour


Denne gang drejer det sig ikke om en enkelt bog, men en hel serie, nemlig Ben Bovas Grand Tour, der beskriver en nær fremtid hvor menneskeheden lidt efter lidt breder sig ud i Solsystemet, fordi Jorden bliver mere og mere uudholdelig at bo på. Serien består indtil videre af 16 bøger - og med Bovas produktionsrate er der sikkert flere på vej.

Bova har to hovedformål med sin serie: For det første vil han gerne underholde. Der er tale om space opera i den helt klassiske stil, med masser af heltemodige helte, skurkagtige skurke og ungmøer i nød. Tilføj nogle interplanetare konspirationer og en passende mængde sex og romantik, og du har alle de ingredienser der skal til for at lave en vaskeægte sci-fi thriller. Jeg plejer at omtale Bovas historier som "Tom Clancy in space"; de mange korte kapitler (der stort set alle ender på en cliffhanger) og det høje tempo gør hans bøger til ægte pageturners. Til gengæld er de fleste af hans personer så tyndt beskrevet at man næsten kan se igennem dem.

Det er dog det andet formål, der virkelig gør serien værd at læse. Bova har forsøgt (og forsøger stadig) at skrive "future history" - at beskrive fremtiden sådan som han gerne ville have at den skulle se ud, og sådan som den faktisk kunne komme til at se ud, på godt og ondt. Og det virker. Man tror virkelig på ham. Det skyldes først og fremmest at bøgerne er så videnskabeligt velfunderede. Bova var selv tilknyttet Project Vanguard, det første amerikanske forsøg på at sende kunstige satellitter ud i rummet, og hvor hans egen tekniske viden ikke slår til konsulterer han de relevante eksperter. Det tilfører hans univers en realisme, der danner en perfekt baggrund for de spændende historier. Hvis man kan lide denne specielle form for sci-fi, er Bovas serie uomgængelig. Hans vision af menneskehedens ekspansion til resten af solsystemet i det 21. århundrede er en naturlig forlængelse af den pionérånd, der sendte romerne til Afrika, europæerne til Amerika - og amerikanerne til Månen.

De fleste af bøgerne kan læses individuelt, men vil man tage dem fra ende til anden efter den interne kronologi (som ikke er helt konsekvent), er det noget i retning af denne rækkefølge:

  1. Powersat
  2. Empire Builders
  3. Mars
  4. Return to Mars
  5. Moonrise
  6. Moonwar
  7. Jupiter
  8. The Precipice
  9. The Rock Rats
  10. The Silent War
  11. The Aftermath
  12. Saturn
  13. Titan
  14. Mars Life
  15. Mercury
  16. Venus